søndag den 7. august 2011

Workshop på Den Grimme - forløb


Fredag d. 5. august kl. 17 blev der afholdt en workshop på festivalens teltplads i forsøget på at få indsigt i konteksten – mere specifikt brugernes behov og visioner i forhold til fremtidige festivaloplevelser. Desuden havde workshoppen fokus på at få afklaret brugernes generelle syn på festivalen og mere specifikt den natur, der er at finde her.
8 brugere (3 fyre og 5 kvinder ) deltog i workshoppen, hvor de blev stillet over for følgende opgaver

TUNE IN
-       (5-10 min.) 1 og 1 skal I tegne/skrive jeres bedste festivaloplevelse. Hvis I tegner, så skriv et par ord til
-       (5 min.) I skal gå sammen 2 og 2 (helst med én I ikke kender) drøft og bliv enige om tre ord der kendetegner en god festival (skrives på grøn post-it og lægges i kasse)
-       (5 min.) med den samme partner skal I skrive tre ord, I synes kendetegner netop den her festival (modsat f.eks. Skanderborg eller Roskilde) (skrives på orange post-it og lægges i kasse).
-       (5 min.) med den samme partner skal I skrive tre ord, I synes der er kendetegnende for naturen her på festivalen (skrives på lilla post-it og lægges i kasse)

FOKUS
-       (20 min.) for at opleve festivalen med jeres øjne, skal to grupper á 4 med et engangskamera tage billeder på teltpladsen og på koncertpladsen.
-       Hold med orange kamera: Hvad gør Grimfestival unik?
-       Hold med sort kamera: Hvordan bruges naturen?
-       Hver gruppe får en blok med post-its, så der kan skrives stikord til de observationer man har.

CHECK OUT
-       Brugerprototype: (20. Min) enten 1 og 1 eller 2 og 2 skal I forestille jer, at I skal lave noget til en ven, så han/hun får den fedeste Grimfestivaloplevelse
-       Eller I kan lave et liste over/kasse med ting, der er vigtige at have med, for at en festival kan blive god.
(ingenting er rigtigt/forkert og det er ok med vilde og urealistiske idéer)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar