tirsdag den 9. august 2011

Mail til Theis - Grimarrangør, 03.08.11


Kære Theis

Hvem er jeg og hvad vil jeg?

Jeg henvender mig, fordi jeg er interesseret i at indgå et samarbejde om at lave et oplevelsesdesign til Danmarks Grimmeste Festival anno 2012. Jeg er kandidatstuderende på Oplevelsesøkonomi ved Aarhus Universitet og har i denne forbindelse fået til opgave at lave et intervenerende oplevelsesdesign, der udforsker, anvender og tydeliggør naturens muligheder som oplevelsesrum.
Hvad får I ud af samarbejdet?

Designets udformning vil tage udgangspunkt i jeres specifikke ønsker og visioner for næste afholdte festival. Det kan f.eks. være i form af knudepunkter eller problematikker, I oplever i forbindelse med festivalen. Samtidig vil designet også basere sig på de behov, dette års festivalgængerne giver udtryk for.
Samarbejdet vil selvfølgelig være på et plan, hvor I ressourcemæssigt kan være med, og jeg formoder,  at du og dine kollegaer er pressede pt. Derfor vil jeg blot slå fast, at hvis et forestående personligt møde er umuligt at istandsætte, håber jeg, at du via mail vil bidrage med at give udtryk for jeres ønsker og behov, således at designet spiller op med jeres visioner.
Jeg håber at ovenstående har vakt din interesse, og at du vil bruge lidt af din formodentlig sparsomme tid på at indgå i et konstruktivt samarbejde omkring udarbejdelsen af et fedt oplevelsesdesign, der vil glæde både festivalgæsterne og jer som arrangører.

Med venlig hilsen

Gitte Nielsen

Tlf. 61467392
gittekornbecknielsen@hotmail.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar